Chokoladekage med hindbærmousse

For et stykke tid siden, da vores hindbærplanter bugnede af hindbær, bagte jeg denne kage, fordi vi simpelthen ikke anede, hvad alle de hindbær skulle bruges til (overdriver ikke, hvis jeg siger, at man kunne plukke et halvt kilo hver anden dag - det var helt vildt) Jeg fik taget et par billeder af kagen og tænkte, at I ikke skulle snydes for den - for den er simpelthen så lækker!
 
Kagen
7 spsk. ren kakao, 250 g. hvedemel, 300 g. sukker, 1 tsk. natron, 1 tsk. bagepulver, lidt salt, 1 tsk. vaniljepulver, 2 æg, 250 g. smeltet smør (jeg bruger flydende becel), 2 ½ dl. mælk. Alle de tørre ingredienser hældes i en skål hvorefter smør, æg og mælk tilsættes. Alle ingredienserne blandes i en skål og røres sammen til dejen ikke længere klumper. Dejen kommes i en smurt bradepande eller springform. Bages ved 170 grader i ca. 45 minutter. Lad den køle af før moussen kommer på. 
 
Hindbærmoussen
150-200 g. hindbær (jeg brugte friske), 4 blade husblas, 50 g. sukker, 2 tsk. vaniljesukker (eller en vaniljestang), 4 dl. piskefløde. Udblød husblas i et krus med koldt vand. Hindbær, sukker og vaniljesukker kommes i en gryde og kog det indtil det er flydende. Kom hushblas i gryden og rør det godt sammen, så husblassen ikke trevler. Afkøl en smule - må ikke være helt koldt, for så stivner hindbærmassen. Pisk flødeskum hårdt og vend hindbærmassen heri. Hæld det herefter over den afkølede kage. Pynt evt. kagen med grofthakket chokolade og citronmelisse (eller mynte). Stilles i køleskabet til hindbærmoussen er fast. Velbekomme!
 

Susanna Maria J
2014-09-22 / 20:43:56
http://oslofru.com/

Oj vad vacker tårta! Och god också antar jag ;D

Svar: Ja - den var så lækker! :)
Pernille Friis



Aina Strand
2014-09-22 / 20:43:56
http://ainaphoto.blogg.se

Ser galet god ut :)

Svar: <3 <3
Pernille Friis



Mette
2014-09-22 / 20:43:56
http://mettevinther.dk

Den ser lækker ud! Har netop postet en rabarber crumble opskrift på bloggen :)

Svar: Det var den bestemt også! :) Lyder lækkert - elsker rabarber!
Pernille Friis



Miriam Hart
2014-09-22 / 20:43:56
http://miriamhart.blogspot.com/

Åh, hvor ser det lækkert ud! Xx



Julie / It's My Passions
2014-09-22 / 20:43:56
http://www.itsmypassions.dk

Den ser bare så lækker ud! Haps :)




Navn

Blog