Scones

I går, da solen skinnede, besluttede jeg mig for, at jeg ville bage en omgang scones, eftersom det var SÅ lang tid siden, at der sidst var blevet bagt noget sødt her i huset. Jeg får altid sådan et overskud, når solen skinner og vejret er lækkert, så denne gang blev der kreeret disse. Portionen giver 12 små scones.  
 
Det tørre
270 gram hvedemel
40 gram sukker
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
180 gram grofthakket chokolade
Det våde
1 æg (evt. også en æggeblomme til pensling)
70 gram blødt smør - jeg brugte flydende becel
0.5 dl. mælk
1 dl. vand
 
Start med at blande de tørre ingredienser sammen i en skål, undtagen chokoladen, og tilsæt herefter de våde ingredienser. Ælt dejen så den har en ensartet konsistens og kom til sidst den hakkede chokolade i. Når chokoladestykkerne er kommet i dejen, skal den kun æltes let, ellers vil chokoladen smelte. Form dejen som små boller og bag i en ovn ved 200 grader i 12 minutter. Server dem nybagte med smør, eller gem dem til senere og varm dem i mikroovnen indpakket i et stykke køkkenrulle, så de holder på fugtigheden og derved ikke bliver tørre og kedelige. Velbekomme! 

Amalie Fernande
2015-01-28 / 21:25:00
http://amaliefernande.blogspot.dk

Hvor ser de lækre ud! Hvor er dit træbræt fra? :-)

Svar: De faldt bestemt også i god jord! :) Træbrættet er fra Kvickly.
Pernille Friis



Michelle Eckert
2015-01-28 / 21:25:00
http://thewriter.bloggersdelight.dk

Hold da op, hvor ser de bare lækre ud! Skøn blog du har dig :-)

Jeg har lige opstartet en splinter ny blog, og det ville derfor glæde mig ekstremt, hvis du ville tjekke den ud. Vi kunne eventuelt følge hinanden? :-)

Knus ♥
http://thewriter.bloggersdelight.dk/

Svar: Mange tak :)
Pernille Friis




Navn

Blog