Snake print

Jeg bliver simpelthen nødt til at vise Jer to af mine nyeste køb - denne hvide blazer og bluse med slangeprint. Glæder mit til at have det på her til sommer sammen med et par denimshorts eller et par lyse bukser. Desuden har jeg også fået en pakke fra H&M + min jakke fra River Island, som jeg skal have vist Jer, hvis det altså er noget I er interesseret i ♥ Forresten har jeg fået oprettet mig en salgsblog, som I kan se her


11 kommentarer
Dato: 2013-06-29 Klokken: 14:28:00



Lupiner

Billederne er fra en gang i sidte uge, hvor jeg fandt en enorm (!!) mark fyldt med lupiner - det var helt vildt, så mange der var! Men ja, mine eksaminer er ovre nu - så nu har jeg endelig sommerferie! Beklager de krøllede shorts på billederne, men nu har jeg i hvert fald fundet ud af, at de ikke er de perfekte cykelshorts, med mindre man har et strygejern med i tasken. 


9 kommentarer
Dato: 2013-06-27 Klokken: 17:16:00



Svampet choko-banankage med kanel

Okay, nu slutter det med opskrifter snart, inden min blog bliver forvandlet til en madblog - men det her er virkelig en nem og hurtig (og god) kage, som tager ingen tid at lave. Kagen laves bedst med rigtig modne bananer, som gerne må have brune pletter. Der skal bruges: 150 g. smeltet smør, 150 g. sukker, 3 æg, 1 tsk. natron, 2 tsk. bagepulver, 2 tsk. vanillesukker, 2 tsk. stødt kanel, 150 g. mel, 3 modne bananer, 100 g. chokolade (kan sagtens tåle 200 g.) Smør og sukker piskes luftigt og æggene tilsættes et ad gangen hvorefter de tørre ingredienser blandes i. Til sidst hældes de moste bananer og den hakkede chokolade i. Bages i ovnen ved 180 grader i cirka en halv time. Min kage fik bare en gang flormelis-vand glasur, da det lige skulle gå lidt hurtigt - men jeg tror, at chokolade på toppen vil passe en del bedre. 


8 kommentarer
Dato: 2013-06-22 Klokken: 21:57:54



17.06.2013

Top - H&M. Cardigan - H&M. Armbånd - HF-design
 
Da jeg har været en smule stresset med eksaminer her for tiden, kommer dette indlæg først op i dag i stedet for et par dage før weekenden, hvor jeg egentligt havde det på. En bluse jeg købte i Madrid (glemte faktisk at vise den, ups), min palliet cardigan, mine elskede yndlingsshorts og mine nye armbånd. Det er virkelig fantastisk, at det endelig (!!!) er blevet sommer, og de her billeder er endda taget omkring 20.30. I dag var jeg til min første eksamen i 2.g - matematik B. Lad os bare sige, at jeg trak det emne som jeg mindst ville have (det er så typisk mig) og resten vides ikke.  
 


13 kommentarer
Dato: 2013-06-17 Klokken: 21:52:05



Samer armbånd

Har længe været fuldstændig vild med disse samer armbånd i alle former og farver - især her til sommeren med brun hud og lyst tøj, og jeg er helt sikker på, at de bliver et par faste sommeracessories hos mig. I kender dem sikkert - dog plejer de at være ret så pricy, men armbånene her koster kun fra 125 kr. til 175 kr. alt efter størrelse, og om der er perler på eller ej. Lige nu får I 10% ved at skrive som en kommentar til Jeres bestilling, at I køber, efter I har set det på min blog. I kan finde dem her - fra venstre til højre bærer jeg armbåndene nummer B14, S7, P4 og S1. Sponsoreret indlæg. 


8 kommentarer
Dato: 2013-06-12 Klokken: 20:36:00



Snickerskage

I går ville jeg prøve mig ad med snickerskage, efter at have hørt så meget positivt om den. Og ja - det positive fortsætter, for hvor er den bare lækker, og jeg kan forestille mig, at det er noget af det tætteste man kan komme på snickers-smagen uden at have den originale opskrift. Jeg bagte dog kun 1/3 del af opskriften, og alligevel blev der 12 små stykker ud af den - så man får nok en god stor portion, hvis man følger opskriften præcis. 
 
Bund: 200 g. blødt smør, 4 dl. sukker, 3 æg. 4 dl. hvedemel, 1½ tsk. bagepulver, 250 g. saltede peanuts. Rør det bløde smør sammen med sukkeret, og rør herefter 1 æg i af gangen. Mel og bagepulver sigtes i, og kagen hældes i en bradepande og de saltede peanuts hældes ovnepå - bag kagen ved 200 grader i omkring 20-30 minutter. 
Karamel: 1,5 dl. fløde, 1,5 dl. sirup, 3 tsk. vaniljesukker, 3 dl. sukker. Ingredienserne til karamellen bringes i kog og simrer til den tykner, når man tester den i koldt vand. Karamellen tager ca. lige så lang tid at lave, som kagen bages (alt efter hvor højt man skruer op for blusset). Når karamellen er færdig hældes den over den nybagte kage. 
Chokolade250 g. lys chokolade, 50 g. mørk chokolade. De to chokolader smeltes hver for sig (Jeg smeltede den i mikroovnen på en tallerken) Den smeltede lyse chokolade fordeles over den afkølede kage og det afkølede karamel, hvorefter den mørke chokolade hældes i en sprøjtepose og der sprøjtes linjer på den lange led af kagen. Derefter trækkes spor med en tandstik på den korte led af kagen - gerne skiftevis begge veje. Skæres med en skarp, tynd kniv, når chokoladen er blevet fast og hård. Bon appetit!


17 kommentarer
Dato: 2013-06-10 Klokken: 18:17:00



Casio

Se lige mit nye Casio ur, er det ikke bare fantastisk fint og perfekt enkelt? Det har været højt på min ønskeliste længe, og nu er det endelig mit. Uret har jeg været så heldig at få foræret af Superstar.dk - og deres Casio ure kan findes her. Desuden kan I selv vinde et ur magen til, da superstar snart afholder en konkurrence om 8 Casio ure på deres facebookside. Som en lille ekstra gave til jer, så får I 10% på deres hjemmeside ved at skrive "pernillef" i rabatkodefeltet - gælder til og med d. 14. juni 2013 ♥ Sponsoreret indlæg


3 kommentarer
Dato: 2013-06-09 Klokken: 21:55:00



Lately on Instagram número tres

Jeg er godt klar over, at jeg sprænger lidt over hvor gærdet er lavest med alle mine Instagram-indlæg, men det er bare så nemt og fint, og så ELSKER (!!) jeg collager. På billederne ses: Lidt halve outfits, billeder fra mit værelse, pakker, min nye bluse fra Asos (højre hjørne øverst), nyt tøj, min tan-line og mig fyldt med fregner i hovedet, efter en dag i solen. Fortsat god sommer til jer! ♥


5 kommentarer
Dato: 2013-06-05 Klokken: 18:02:16



Pancakes

I dag har jeg været til AT årsprøve så da jeg kom hjem skulle det da fejres med bananpandekager og jordbær. Selvom de har været vist her på bloggen før, så kommer der lige en opfriskning af opskiften:  3 æg, 1 tsk. sukker, 2 dl. mælk, 100 g. mel, 25 g. havregryn, lidt salt, ½ tsk. bagepulver, 3 bananer (eller to store), 1 ½ tsk. vanilje, Margarine til stegning. De tørre ting blandes sammen i en skål. Æggene slås ud i, og mælken blandes i lidt efter lidt. Bananerne moses og blandes i den tykke pandekagedej - hvorefter pandekagerne sættes på panden med en spiseske og bages til de er lysebrune. ♥


7 kommentarer
Dato: 2013-06-03 Klokken: 16:59:26



Double up & blog wishes

Billede fra i går efter en tur på stranden // Lige nu burde jeg sidde og forberede mig til AT-årsprøven som jeg skal op til i morgen, men det er så fristende at lave alt muligt andet - især når man kender beskeden "det tæller ikke noget". Desuden - er der så nogle indlæg I kunne tænke jer at se? (har allerede planlagt en room tour) Når tiden går med en del eksamens-stress og kedelige forberedelser, så er desværre ikke så meget inspiration til indlæg oppe i mit hoved..


5 kommentarer
Dato: 2013-06-02 Klokken: 17:01:00