Botanic // Terracotta krukker

Dato: 2015-04-13Klokken: 21:39:53
Photo source: Here & Here 
 
1 HER / 2 HER / 3 HER / 4 HER / 5 HER 
 
En ting jeg er helt vild med for tiden er denne plante-og krukketrend - det giver lidt ekstra liv og hygge i et rum samtidig med, at forårs-og sommerfølelsen kommer lidt tættere på. Ovenover er der lidt inspiration til, hvad man kan have sine nye grønne venner i - der er både et par, der allerede har patina fra fabrikken af og et par, der er helt plain. Jeg har købt mig et par krukker, der ser helt nye og fine ud (læs: alt for nye og fine), som jeg gerne vil have til at se ud som de røde med mos og kalk på. Jeg har læst, at man kan fremskynde mos-processen ved at blende mos med kærnemælk eller yoghurt og så pensle det på, hvorefter mossen vil begynde at gro og få dem til at se gamle ud. Super smart, hvis det virker!
 
Mos-projektet skal (forhåbentligt) her senere i april måned føres ud i livet på en test-krukke. Indtil videre har jeg brugt min april måned på blandt andet at nyde solen og det gode vejr - i fredags var ingen undtagelse, og selvfølgelig blev vinterblege jeg solskoldet af den ellers nogenlunde svage forårssol. Sidste uge blev desuden også brugt på faren frem og tilbage til dyrelægen med min ene kat. Tirsdag skulle hun øretatoveres og vaccineres, og onsdag var hun så uheldig at blive bidt i benet, så hun endnu en gang skulle afsted til dr. dyr. Det sidste stykke tid er hun så blevet forkælet lidt ekstra og er blevet båret op og ned af trapper og hvorend hun nu ville hen - det er jo bestemt ikke sjovt, når de små pelsede pus ikke har det så godt, men nu er hun heldigvis i bedring og lapper frivilligt sin medicin i sig ♥ I må have en god mandag!

Interior wishes

Dato: 2015-02-23Klokken: 22:34:17
1 HER / 2 HER / 3 HER / 4 (Lignende) HER / 5 HER / 6 HER / 7 HER / 8  HER / 9 HER / 10 HER / 11 HER / 12 HER
 
Godaften piger! Lavede denne collage med mine interiør ønsker for et par dage siden. ELSKER at lave dem, det er så hyggeligt og så har jeg på samme tid lavet en lille ønskeliste over, hvad for tiden står og godt kunne bruge. Er helt vild med servicet (2 + 3) og flasken (10) fra H&M Home - det sker sjældent, men en gang imellem rammer H&M bare min smag fuldstændig perfekt. Er helt forelsket i både tallerken og skålen, og det ville bestemt ikke gøre mig noget, hvis jeg havde sådan et helt stel - så nu når der er gratis fragt og procenter kunne det godt være, at jeg skulle starte samlingen. Er dog altid en lille smule utryg, når jeg skal bestille porcelæn og glas fra nettet - jeg må altid krydse fingre for, at jeg modtager det helt og der ingen skår er, haha. Godnat herfra - I må sove godt! 

Fairy Lights

Dato: 2014-11-25Klokken: 18:30:18
Har et lille eBay tip jeg vil dele med Jer i dag. Viste tidligere dette billede på Instagram, hvor jeg har taget min fine nye lyskæde i brug. Havde oprindeligt tænkt mig, at den skulle sidde på en plante, men på grund af længden har jeg i stedet for placeret den her. Den jeg har valgt er 3 meter lang og med sølvfarvet ledning, men man kan også vælge en variant der er 2 meter, dog har den kobberfarvet ledning. Find den lige her
 

Zara Home

Dato: 2014-09-20Klokken: 16:21:00
 
1 HER 2 HER 3 HER 4 HER HER 6 HER 7 HER 
 
Lige for tiden har Zara Home gratis fragt (indtil den 30/9) - noget som jeg har gået og ventet på i et godt stykke tid. Normalt er fragten på 150 kr., hvilket lige lægger en god sum penge oveni ens køb. Jeg har længe gået og sukket over at finde en knagerække, der hverken er for stor eller klodset - nu er valget faldet på denne fine i sølv med 3 knager. Der er så mange ting derinde, der rammer fuldstændig plet i min smag, så det er lidt svært for mig at begrænse købet, haha. Er vild med de grå og brunlige nuancer - perfekt, og ikke alt for voldsom, kontrast til det hvide. 

Interior inspiration

Dato: 2014-09-07Klokken: 18:08:00
@Interiorharmoni @Krohnam @Ramonabs @Snellasan @Iamvillap @Moa_home
 
Lige lidt inspiration her en søndag aften. Elsker at sidde på Instagram og finde interiør billeder, så jeg har lavet denne lille collage med intet mindre end perfekte hjem - jeg ville ikke have noget imod at bo som på ovenstående billeder 

Sneak peak: my room

Dato: 2013-05-13Klokken: 19:22:00
Et lille sneak peak på mit "nye" værelse - mit hjørne med min fine nye stol ( + kanten af mit spejl, haha ) ♥ 

Akryl-tip

Dato: 2013-01-31Klokken: 20:24:48
Jeg ved ikke om I har set det, men Rema1000 sælger i denne uge forskellige akryl opbevaringsbokse. Jeg købte denne for et par dage siden, og prisen for den var 70 kr.

Dec 28th

Dato: 2012-12-28Klokken: 20:55:00
Detaljer fra mit værelse igen igen, jaa. I dag var jeg igen til julefrokost og i går stod den på store bytte-dag. Pt. sidder jeg og ser x-factor og senere skal der bestilles lidt scrunchies fra eBay. I morgen står der endelig på en slappe af-dag. Hvad med jer, hvad laver I her i juleferien? 

This might be a girl's room

Dato: 2012-08-18Klokken: 16:02:30

Details of my room.

Dato: 2012-06-06Klokken: 17:53:49
Gennem tiden har mange af jer spurgt om billeder af mit værelse, hvor jeg har sagt nej. Det skyldes, at jeg er en af de personer, der lever under evig ombygning. Jeg har altid møbler der ikke er samlet, og ting der ikke er ryddet væk. Men her får I i stedet for et par detaljebilleder.

Men ja, så kom jeg hjem søndag aften. Jeg var virkelig øm over hele kroppen af at have gået så meget rundt, og guud hvor var det dog koldt at sove i telt! Men ud over alt mit brok, så blev billederne skam gode nok :-) I morgen skal jeg til skriftlig engelsk årsprøve, så min far har været oppe og købe en printer i dag. Indtil videre har vi brugt næsten flere timer på at få den til at virke. Dø, dumme printer.